Tante to-tand…

Hej dagbog…

…i dag har jeg fået en tand mere – eller det vil sige at jeg fik den altså i nat. Jeg kaldte på mor flere gange i løbet af natten, men hun forstod vist ikke at det var for at fortælle at jeg har fået en tand mere – men hun fattede det da i morges.

Jeg har også været sammen med de andre rødder fra mødregruppen – det er nu hyggeligt. I dag var jeg den eneste pige, men det gør nu ikke så meget ( jeg tror endnu ikke de andre drenge ved at jeg er en pige, men bare vent til jeg får så meget hår at jeg kan få fletninger, så skal det nok gå op for dem ).

Mor er forresten begyndt at læse go’nat historie for mig hver aften. Det er altså bare super hyggeligt og jeg sover så godt bagefter.

Nå – ved du hvad Dagbog: nu vil jeg sove. Vi skrives ved.