Av for pokker da oss’

Kære dagbog…

…vi er lige kommet hjem fra skadestuen! Jeg er faldet på min cykel og har flækket min hage – jeg har fået en masse plaster på den – hvorfor mon lægen ikke har nogle plastrer der er lidt mere farverige ligesom dem vi har herhjemme??Lægen limede min hage, men så tænker jeg bare: hvorfor tage helt til Herning på skadestuen, bare for at få lim og kedeligt plaster på hagen? – det kunne vi da ha’ klaret herhjemme. Og så var vi også sluppet for at far skulle blive sur fordi han skulle køre os afsted midt i superligakampen.

Nå, det var bare lige det jeg ville for i dag – hej, nu skal jeg i seng.

Nu kører jeg på cykel…

…uden støttehjul, det er simpelthen blevet meget sjovere at cykle nu, jeg cykler trekanten helt firkantet.

I dag da jeg kom hjem fra børnehave sagde jeg til mor at jeg ville ud at cykle uden støttehjul, men hun vidste ikke lige om jeg var klar, så hun spurgte naboen om hvad man nu skulle gøre når ens datter nu gerne ville cykle uden støttehjul.

Naboen sagde at jeg lige skulle prøve en balancecykel som de havde og det gjorde jeg så. Efter den tur så var jeg helt klar til at cykle uden støttehjul, naboen skruede støttehjulene af og jeg op på cyklen, og så kørte jeg bare derudad, om det var herligt, ja det kan I tro, jeg elsker at cykle, så hej, jeg er den der er kørt.

Så røg bleen om dagen…

…så nu laver jeg både stort og småt på toilettet, det er helt vild hyggeligt. Mor og far er vild stolte at mig og fordi jeg har smidt bleen, har jeg endelig fået en mega stor seng at sove i, om det er en god seng, det kan I tro det er.

Nå nu vil jeg lige smutte på toilettet og lave lidt småt, hej!

Sommerhus

Kære dagbog.

I morgen skal jeg med mor og far i sommerhus. Mor siger at vi skal holde sommerferie nu, for vi ved ikke hvornår far kan få sommerferie fra hans arbejde fordi han har fået nyt.
Jeg har set nogle billeder i et blad, af det sommerhus vi skal være i – det ser bare hyggeligt ud. Og så er der masser af kugler og hoppepuder og en kæmpe svømmehal.
Jeg har også fået en ny lækker badedragt som jeg skal bruge, men det er ikke sådan en som kan holde prut og pøller ude, så jeg er nok snart nødt til at lære det der med at gå på toilettet. Mor har købt sådan nogle bleer som jeg kan ha’ på i vandet, men helt ærligt: det er da for pinligt at ha’ ble på i svømmehallen, så dem tror jeg altså ikke jeg gider bruge nogen af.

Go’ nat dagbog – sov godt.

Mine første skridt..

Kære dagbog..

..i dag har jeg været alene hjemme med far – mor skulle et eller andet med hendes arbejde, så hun kommer ikke hjem og sover i nat.

Jeg synes lige at jeg ville glæde far, så da han kom og hentede mig omme ved Mie, så besluttede jeg mig for at gå ham i møde – for første gang!! Far blev helt vild og han synes jeg er super dygtig. Jeg glæder mig til at mor kommer hjem så jeg kan vise hende hvad jeg har lært.

Nu vil jeg putte – jeg er lidt øm i mine ben. Nat nat.

En på go’daw’en…

Kære dagbog…

…jeg har ikke så meget at fortælle om i dag. Det har været en dejligt dag – jeg var godt nok lidt træt i morges da mor vækkede mig, for jeg kom lidt sent i seng i går aftes fordi vi var hjemme hos Bedstemor og Bedstefar og Pollie.

Det var dejligt at se Mie igen – jeg har sovet 5 lange gange siden sidste gang jeg var deromme.

I dag har jeg også snakket med Mormor og Morfar. Det er dejligt at mor og far har computer og webcam, så Mormor og mig kan pjatte lidt sammen en gang imellem – der går jo noget tid imellem vi ser hinanden i virkeligheden.

Her til aften er jeg faldet lige pladask ned på maven og slog hovedet ned i gulvet så det begyndte at bløde fra min mund. Far skyndte sig at gøre noget toiletpapir vådt og gi’ mig det at tygge på – dejligt ( jeg kom også til at spise noget af det :-)). Mor var bange for at der var sket noget med mine to fine tænder, men det er der ikke.

Nu vil jeg lige drille far lidt inden jeg lægger mig til at sove – det er nemlig far der skal putte mig.

Go’nat dagbog – sov godt

Tante to-tand…

Hej dagbog…

…i dag har jeg fået en tand mere – eller det vil sige at jeg fik den altså i nat. Jeg kaldte på mor flere gange i løbet af natten, men hun forstod vist ikke at det var for at fortælle at jeg har fået en tand mere – men hun fattede det da i morges.

Jeg har også været sammen med de andre rødder fra mødregruppen – det er nu hyggeligt. I dag var jeg den eneste pige, men det gør nu ikke så meget ( jeg tror endnu ikke de andre drenge ved at jeg er en pige, men bare vent til jeg får så meget hår at jeg kan få fletninger, så skal det nok gå op for dem ).

Mor er forresten begyndt at læse go’nat historie for mig hver aften. Det er altså bare super hyggeligt og jeg sover så godt bagefter.

Nå – ved du hvad Dagbog: nu vil jeg sove. Vi skrives ved.