En på go’daw’en…

Kære dagbog…

…jeg har ikke så meget at fortælle om i dag. Det har været en dejligt dag – jeg var godt nok lidt træt i morges da mor vækkede mig, for jeg kom lidt sent i seng i går aftes fordi vi var hjemme hos Bedstemor og Bedstefar og Pollie.

Det var dejligt at se Mie igen – jeg har sovet 5 lange gange siden sidste gang jeg var deromme.

I dag har jeg også snakket med Mormor og Morfar. Det er dejligt at mor og far har computer og webcam, så Mormor og mig kan pjatte lidt sammen en gang imellem – der går jo noget tid imellem vi ser hinanden i virkeligheden.

Her til aften er jeg faldet lige pladask ned på maven og slog hovedet ned i gulvet så det begyndte at bløde fra min mund. Far skyndte sig at gøre noget toiletpapir vådt og gi’ mig det at tygge på – dejligt ( jeg kom også til at spise noget af det :-)). Mor var bange for at der var sket noget med mine to fine tænder, men det er der ikke.

Nu vil jeg lige drille far lidt inden jeg lægger mig til at sove – det er nemlig far der skal putte mig.

Go’nat dagbog – sov godt