Haunstrup Dyrepark

Kære Dagbog…

…i dag har jeg været på tur med Malou, far og mor. Vi har været en tur i Haunstrup Dyrepark. Jeg ved at mor og Malou plejer at tage afsted alene, men i dag skulle de to løveunger været kommet ud, så det skulle far også se. Det var en hyggelig tur, men jeg var nu glad for at jeg havde min barnevogn med, for jeg ville aldrig nogensinde kunne været gået alle de mange skridt som storesøster gjorde.

Det var vist bare lige det jeg ville skrive for i dag – go’ nat.

Sommerhus

Kære dagbog.

I morgen skal jeg med mor og far i sommerhus. Mor siger at vi skal holde sommerferie nu, for vi ved ikke hvornår far kan få sommerferie fra hans arbejde fordi han har fået nyt.
Jeg har set nogle billeder i et blad, af det sommerhus vi skal være i – det ser bare hyggeligt ud. Og så er der masser af kugler og hoppepuder og en kæmpe svømmehal.
Jeg har også fået en ny lækker badedragt som jeg skal bruge, men det er ikke sådan en som kan holde prut og pøller ude, så jeg er nok snart nødt til at lære det der med at gå på toilettet. Mor har købt sådan nogle bleer som jeg kan ha’ på i vandet, men helt ærligt: det er da for pinligt at ha’ ble på i svømmehallen, så dem tror jeg altså ikke jeg gider bruge nogen af.

Go’ nat dagbog – sov godt.

Masser af gæster

Kære dagbog…

…det har været en lidt mærkelig aften for der er væltet ind med gæster som skal blive her og sove. Morbror Franker og Tante H og KusLine og Fætter Lasse er her. De skal sove i en campingvogn som står ude på vejen. Og Morbror Bimse og Tante Gitte og Fætter Nicolai skal sove i Bedstemor og Bedstefars camplet som står midt ude i haven – sig mig engang: hvad er der sker? Og da alle gæsterne kom var jeg alene hjemme med mormor – det er da noget mærkeligt noget at mor og far ikke engang er hjemme når der kommer så mange gæster. Det kan være at de allesammen er blevet bange for djævlen og derfor kommer og bor hos os???

Nå, jeg må vist hellere sove, så jeg kan lege med min kusine og fætre i morgen – go’ nat.

Mormor og morfar på besøg

Hej dagbog…

…i dag er mormor og morfar kommet for at besøge os. De siger at de mest er kommet for at besøge mig og de glæder sig til at jeg “skal ha’ vand i håret”?? Så kan jeg altså bare ikke forstå hvorfor mor og mig ikke var til svømning i dag! Nå, men mormor og morfar må da gerne se mig komme i bad hvis det er det de vil – jeg er ikke genert.

Det er nu dejligt når mormor og morfar besøger os – vi hygger os bare så meget når de er her. Jeg håber der går noget tid før de skal hjem – mor siger at de bor på en djævleø. Det synes jeg lyder uhyggeligt, så de må da gerne bo her hos.

Go’ nat dagbog – sov godt.

Mormor og morfar på besøg

Kære dagbog…

…i dag har mormor og morfar været her for at besøge os – mest mig tror jeg :o) Jeg har rigtig hygget mig med at sidde og sutte på mormor fingrer og morfar har båret mig på maven. Han dufter så dejligt og er så dejlig varm, så jeg faldt altså i søvn hos ham – det var smadder hyggeligt. Jeg tror nok at mormor og morfar skal sove her i nat, så jeg kan hygge mig med dem i morgen også.

Vi skrives ved…

Kus(L)ine på besøg

Kære dagbog…

…i dag har været en rigtig hyggelig dag. Jeg fik besøg af kus(L)ine og Morbror Franker. De kom “lige forbi” – bare for at sige hej til mig og se hvad jeg var for en. Endnu engang fik jeg gaver ( jeg elsker bare at være lille nyfødt baby: man får så mange gaver ): af Line fik jeg DukkeMarie og Morbror Franker og Tante H fik jeg bl.a. et par lækre lyserøde fløjsbukser med dejlig varmt for og en bog med magiske dyr i. De havde også gaver med til mor for i morgen har hun har lige haft fødselsdag. Morbror Franker havde studenterbrød med til kaffen – mor siger at han er helt VILD med studenterbrød. De så nu også lækre ud, så jeg glæder mig til at kunne smage det en dag. Jeg fik også gave fra Jørgen og Yvonne: en dejlig lækker sparkedragt.

Jeg har også haft besøg af en sundhedsplejerske – hun havde IKKE gave med??? Hun skal hjælpe mor og far hvis der er noget af det der forældre-halløj som de ikke kan finde ud af. Hun er sød hende Rie. Hun målte og vejede mig: jeg er 50 cm. lang og vejer 3300 gram.

Jeg kan jo rigtig godt lide at hænge hos mor eller far – de er så dejlige – og jeg kan også godt lide at få en lur mens jeg hænger der. Så sagde Rie at det kunne være en rigtig god ide at mor og far anskaffer sig en bæresele – jeg er godt nok spændt på hvad det er for noget og om det er noget jeg kan bruge til noget.

Nu, kære Dagbog, vil jeg putte mig. Sov godt.

Hjem til Ikast

Kære dagbog…

…i dag er jeg kommet hjem til mit rigtige hus i Ikast. Det var godt nok dejligt og jeg tror bestemt også at mor nød at komme hjem.

Inden vi tog afsted inde fra hospitalet kom jeg lige i badekar for at være rigtig lækker. Så fik jeg min egen bodystocking på – en som storesøster og mor har købt til mig. Der står: “I love dad” på maven….den er bare så dejlig at ha’ på og jeg tror far bliver helt vild når han ser den. Jeg skulle også lige ha’ et stik i hælen inden vi tog hjem – de skulle bruge mit blod til et eller andet… måske har de vampyrer inde på hospitalet??

Far kom og hentede os, så vi kunne komme sikkert hjem. Mor installerede liftnettet i bilen, men hun kunne ikke gøre det uden at bande og det så heller ikke helt nemt ud – men sikkert, det er det.

Nu skal jeg sove i mit rigtige hjem for første gang – jeg er sikker på det bliver dejligt. Jeg ligger ved siden af mors seng og far ligger her også – lige på den anden side af mor. Det er dejligt at være sammen alle tre.

Go’ nat dagbog.

Storesøster

Kære dagbog…

…i dag fik jeg endelig lov til at se min storesøster. Hun har været lidt forkølet så derfor har hun ikke besøgt mig før. Hun er bare eddersød hende Cecilie – og hold da op hvor er hendes negle farvestrålende. Hun havde en sød bamse med til mig som har fået en fin plads i min seng ( jeg kan snart ikke selv være i sengen for alle de bamser ).

Besøg fra Hammerum

Hej dagbog…

…i dag havde mor og mig så besøg af Susanne og Helena. De er godt nok søde de to “tøser”. Sus og Helena havde været i H&M for at købe gave til mig og Helena havde bestemt at jeg skulle ha’ et Supergirl-sæt bestående af træningsbukser og trøje.

Jeg er også blevet tilset af lægen i dag – hun sagde at jeg var en fin pige og at jeg er helt som jeg skal være. De har været lidt bange for at jeg havde gulsot, fordi jeg er født for tideligt men lægen sagde i dag at det skulle mor og far ikke være bekymret for, for jeg fejler ikke spor.

Vi skrives ved dagbog.

Besøg fra Kolding

Kære dagbog…

…i dag har mor og mig haft besøg af Christina helt fra Kolding. Far var her også da Christina kom og det var bare super hyggeligt. Jeg fik også gave fra Christina: en hel masse savlesmækker i total dejlige farver og en hyggelig lille bamse som mor har sat ned til mig i min seng.