Av for pokker da oss’

Kære dagbog…

…vi er lige kommet hjem fra skadestuen! Jeg er faldet på min cykel og har flækket min hage – jeg har fået en masse plaster på den – hvorfor mon lægen ikke har nogle plastrer der er lidt mere farverige ligesom dem vi har herhjemme??Lægen limede min hage, men så tænker jeg bare: hvorfor tage helt til Herning på skadestuen, bare for at få lim og kedeligt plaster på hagen? – det kunne vi da ha’ klaret herhjemme. Og så var vi også sluppet for at far skulle blive sur fordi han skulle køre os afsted midt i superligakampen.

Nå, det var bare lige det jeg ville for i dag – hej, nu skal jeg i seng.

Nu kører jeg på cykel…

…uden støttehjul, det er simpelthen blevet meget sjovere at cykle nu, jeg cykler trekanten helt firkantet.

I dag da jeg kom hjem fra børnehave sagde jeg til mor at jeg ville ud at cykle uden støttehjul, men hun vidste ikke lige om jeg var klar, så hun spurgte naboen om hvad man nu skulle gøre når ens datter nu gerne ville cykle uden støttehjul.

Naboen sagde at jeg lige skulle prøve en balancecykel som de havde og det gjorde jeg så. Efter den tur så var jeg helt klar til at cykle uden støttehjul, naboen skruede støttehjulene af og jeg op på cyklen, og så kørte jeg bare derudad, om det var herligt, ja det kan I tro, jeg elsker at cykle, så hej, jeg er den der er kørt.

Så røg bleen om dagen…

…så nu laver jeg både stort og småt på toilettet, det er helt vild hyggeligt. Mor og far er vild stolte at mig og fordi jeg har smidt bleen, har jeg endelig fået en mega stor seng at sove i, om det er en god seng, det kan I tro det er.

Nå nu vil jeg lige smutte på toilettet og lave lidt småt, hej!