Mormor og morfar på besøg

Hej dagbog…

…i dag er mormor og morfar kommet for at besøge os. De siger at de mest er kommet for at besøge mig og de glæder sig til at jeg “skal ha’ vand i håret”?? Så kan jeg altså bare ikke forstå hvorfor mor og mig ikke var til svømning i dag! Nå, men mormor og morfar må da gerne se mig komme i bad hvis det er det de vil – jeg er ikke genert.

Det er nu dejligt når mormor og morfar besøger os – vi hygger os bare så meget når de er her. Jeg håber der går noget tid før de skal hjem – mor siger at de bor på en djævleø. Det synes jeg lyder uhyggeligt, så de må da gerne bo her hos.

Go’ nat dagbog – sov godt.